kids volley

Kids volley

 

  

Kidsvolley er et volleyspil, som er specielt udviklet til piger og drenge mellem 6 og 12 år.

I Kidsvolley er der sved på panden, for der er knald på, når træningen begynder. Og når bolden er i luften, er der masser af sjov med holdkammeraterne.


 

Kidsvolley starter i det simple hvor alle kan være med, og lige så stille involvere flere elementer i spillet. 

Det foregår i trin, som til sidst munder ud i det "rigtige" volleyball.

Højde og drøjde er ikke så vigtigt, kidsvolley er for alle!

Kidsvolley foregår tirsdage og/eller torsdage kl. 16.30 - med start i september.

 

Kidsregler:

Level 0

Serven: Kastes over nettet med et underhåndskast (baggerslagskast).

Spil: Der kastes med volleykast over, ved 3 grebne bolde gives en spiller fri.

Der roteres hver gang, man spiller bolden over.

På et hold må der være 3-5 spillere.

Nethøjden er 1,95 meter. Overtrådt og berøring af nettet er tilladt, blot det ikke generer modstanderne.

Der spilles til de yderste streger af badmintonbanen.

Level 1

Som Level 0 bare der serves med underhånd.

Level 2

Der må kastes som Level 0-1.

Nettet er dog højere, der spilles på 2,24 m og der serves underhånd. Spiller gives fri, hvis man spiller et baggerslag, der efterfølgende gribes af en anden spiller (hvis man ikke har en spiller, der kan gives fri, får man et point i stedet). Rydder man banen, får man 2 point.

Level 3

Serven: Spilleren på servepladsen server. Underhåndsserv fra den afstand fra nettet, som spilleren magter. Tredje serv i træk af samme spiller skal serves bag baglinien og må være en overhåndsserv/springserv. I Åben serves bag baglinien.

Der roteres efter tre server af samme spiller.

Spilreglerne: Første berøringen skal være et volleyballslag. Anden berøringen skal gribes og kastes videre i en glidende bevægelse med en "gribehævning". Anden berøringen spillet med et almindeligt volleyslag er en fejl. Tredje berøringen skal være et volleyballslag.

Der skal spilles 3 gange.

Alle spillere på holdet må smashe og blokere.

Skærm er ikke tilladt.

Der må ikke blokeres på serven.

Opstilling og udskiftning: På et hold må der være 3-5 spillere, hvoraf maksimalt 4 må være på banen samtidig. Der er 4 spillere på hvert hold, der stiller op i en rombeform. Der skiftes ind efter tur (flydende udskiftning), der er dog fri udskiftning ved skader.

Der spilles på badmintonbane til de yderste streger, nethøjden er 1,95 meter.

Level 4

Man spiller med de rigtige volleyregler, nethøjde er 1,95 meter.

 

Yderligere om reglerne: http://volleyball.dk/index.php/unge-og-motion/kidsvolley/kidsvolley-regler  

 

Hamad

Træner