Landskampe i Ikast

Af Brian - Mandag d.16 Juni 2014 - Kl.20:54

Se Landsholdet!

Sidste chance for at se landsholdet i år

 

Så er det sidste chance for at se de danske volleyherrer på hjemmebane i denne sæson, når de spiller European League mod Østrig den 28. og 29. juni 2014 i Ikast-Brande Arena.

 

For tredje gang i træk deltager Danmark i European League, der fungerer som kvalifikation til cremen af landsholdsvolley – World League samt det nyeste tiltag i europæisk elitesport: European Games – en europæisk udgave af de Olympiske Lege.

 

Volleyherrerne har brug for al den opbakning fra tribunerne, som de overhovedet kan få. Kom og vær med til at omdanne Roskilde-hallerne til en frygtindgydende hjemmebane. Det skal være en volleyfest!

 

Der er gratis entré, da volleyballforbundets sponsorer betaler billetten. Du skal bare reservere, hvor mange billetter du vil have. Reservér billetter her: http://www.billetto.dk/elikast 

 

Billetter kan reserveres indtil første kampdag klokken 12.00.

 

Kampe:
Lørdag den 28. juni 2014, klokken 19:00: Danmark – Østrig
Søndag den 29. juni 2014, klokken 19:00: Danmark – Østrig

 

Danmark er i pulje med Slovenien, Makedonien, Østrig og Tyrkiet.

 

Puljen-stilling samt resultater kan findes her.

 

Køb flot EM-fotobog
Du kan købe den flotte EM- fotobog, som tager dig med til kampe til EM 2013, træning med det danske landshold og kronprinsen, bag kulisserne og helt ud på tribunerne sammen med de fantastiske fans! Fotobogen koster 150 kr. og kan købes i forbindelse med reservation af billetter (afhentes i indgangen i Ikast), eller på butik.volleyball-dvbf.dk. Fotobogen vil også være til salg under European League i Ikast.

 

 

 

 

Skive Volley facebook